I små og trygge rammer skaber vi en varieret og spændende hverdag for børnene. Vi prioriterer at bruge nærmiljøet til aktiv hverdag.
I Varde Kommune arbejder vi med
Starup Børnehave ligger placeret med naturskønne omgivelser tæt på. Vi laver dagligt ture ud af huset, hvor vi bruger den nærliggende natur, spejdergrund eller lignende til at lave gode aktiviteter sammen med børnene. Vi prioriterer en aktiv hverdag med aktive tiltag til at udvikle sunde og glade børn.
Vores børnehave er en aldersintegreret børnehave normeret til 60 børn inklusiv 4 vuggestuepladser. Vi har i øjeblikket 30 børn i huset. Vi er en del af Starup Børneby, hvilket betyder, at vi har et tæt samarbejde med skolen og SFO'en. Børnene i børnehaven er sammen med SFO'børnene i morgentimerne inden skolestart og på skolefri dage.
I vores hverdag veksler vi mellem aktiviteter inde og ude. I det pædagogisk arbejde med børnene, arbejdes der med de af ministeriet seks fastsatte læringsplantemaer: 1. alsidig, personlig udvikling, 2. Social udvikling, 3. Kommunikation og sprog, 4. Krop-sanser og bevægelse, 5. Natur, udeliv og science, 6. Kultur-æstetik og fællesskaber.
Udeliv er et højt prioriteret tema hos os med daglige gåture ud af huset i de forskellige grupper. Vi har i nærmiljøet rigtig gode omgivelser, som vi inddrager til at skabe gode oplevelser for børnene. Med få børn i børnehaven har vi mulighed for at være tæt på det enkelte barn og dets behov. Vi arbejder målrettet med, at alle børn er en aktiv del af fællesskabet.
Man - Tor
06:15 - 17:00
Fredag
06:15 - 15:45
Lør - Søn
Lukket
Oversigt over antal pladser i Starup Børnehave, indmeldte børn, antal medarbejdere og medlemmer i Fællesbestyrelsen.
30
Børn indmeldt
6
Medarbejdere
7
Personer i fællesbestyrelsen